2007

Hjemløs

Pressen skrev:


"Tretten intelligente og håbløst iørefaldende sange, familien Dissings nye cd "Hjemløs" bliver med lethed én af årets bedste".


Henning Høeg, B.T. * * * * *



"Det er krasse sager til en kras tid". "Samlet set rummer "Hjemløs" med sin aktualitet og kunstneriske udfoldelse ikke stof til under fem stjerner".


Ole Sørensen, Jyske Vestkysten * * * * *



"Las Nissen og to gange Dissing junior har bestemt ære af pladen. Ud over deres arbejde som forfattere og komponister lykkes de glimrende som sangere. Men det er og bliver Povls plade, som han takket være sin skælvende og dybt personlige røst ophøjer til det fremragende".


Niels Nørgaard, Fyens Stifttidende * * * * *



"Det er musikalsk håndværk i topklasse, og med Povl Dissing tilbage som samfundsrevser er der mere end almindeligt bid i Hjemløs".


Jan Opstrup Poulsen, Gaffa * * * * *








2004

“3”

Pressen skrev:

  

”Far og sønner og ven stiller op med en række viser, hvoraf nogle, ikke mindst fra faderens hånd, er direkte fremragende og ikke lader Benny Andersen noget efter.”

”Povl Dissing er med andre ord endt, hvor han skal. I eftertanken til det rum , han selv åbnede i sin tid med sin hæse nasale vrængen. Den er måske ikke umiddelbart hørbar mere. Men styrken i stemmens vilje og uomgængelighed er uformindsket”

* * * * *

Mads Kastrup, Berlingske Tidende

 

”Fra den første tone slås an, åbenbares en musikalsk kvalitet, som ikke er normal på disse breddegrader. Og den bevares på det høje niveau samtlige 58 minutter.”

* * * * *

Finn Smed Sahlholt, Jyllands-Posten

 

”Det er sådan nogle sange der lige så stille lister sig ind på én. Du skal lytte efter ordene og nuancerne i musikken, og så åbner de sig som små poetiske, eftertænksomme oaser.”

* * * *

Bent Stenbakken, Nordjyske Stifttidende

 

”…denne produktion er et klart udtryk for, hvor varmt og godt man har det ved at lave musik sammen. Alle har bidraget til tekst og musik i en lykkelig forening af inspiration og musisk veloplagthed.”

* * * * *

Aksel Brahe, Fyens Stifttidende

 

”Alt i alt dokumenterer ”3”, at vi kan være sikre på, at både Dissing-navnet og –ånden vil leve på den danske musikscene mange år endnu.”

* * * * *

Martin B. Jensen, Midtjyllands Avis 






1999

Græsset må betrædes

Cd'en Græsset må betrædes er indspillet i Mox studie Januar 1999, udgivet i September 1999 Vandt en grammy for bedste udgivelse i roots kategorien 2000.


Det var en formiddag i øvelokalet - veloplagte var vi mødt op, Jonas - Rasmus - Asger Von Daler og jeg selv, både sind og strenge var stemt, vi skulle netop til at begynde at øve da det gik op for os at ingen af os kunne huske hvad øveplanen egentlig gik ud på, der fulgte en mærkelig tom fornemmelse i lokalet, det bankede på døren - kom ind - kom ind råbte vi i kor.... og hvem kom ind.... Las! Jeg havde aldrig set Las før og nåede knapt nok at se ham før han havde pakket guitaren ud og forsvandt ud i en for mig kompliceret aftale med drengene om rundgange og akkordskift en ny udfordring for mine stemmebånd, alting rykkede sig et stykke, øvelokalet så pludselig anderledes farverigt ud - udenfor fik solen lov at gå ned og stå op igen- og de gamle sange vi fik spillet og sunget den nat - fik spirende grønne kviste.






1997

Dissing Dissing Von Daler & Dissing

Cd'en Dissing Dissing Von Daler & Dissing er indspillet i Mox studie i 1997 Vandt en grammy for bedste udgivelse i roots kategorien 1998


En smuk og varm sommernat - august 1992 - vendte jeg tilbage til vores lånte sommerhus efter et sent job på Skagen Fiskerestaurant, sammen med violinisten min ven John von Daler. Vore Familier sad oppe og ventede os hjem med kolde og varme "go«natretter" på lang afstand kunne vi i den stille sommernat høre drengene mine sønner Jonas og Rasmus og Johns søn Asger arbejdte med en smertefuld version af et gammelt Ray Charles nummer, stjernerne blinked« og nymånen så ud som den sang med, efter natmaden valgte John at gå til ro, jeg tog imod en jam-invitation videre ud i natten, som rod blandt rødderne. I«m sure as the sun comes up tomorrow cryingtime will start when you walk out the door. Vi kom vidt omkring den nat - red afsted på heste - hundevalpe og kvælerslanger som sommerfugle svang vi os - som den lille svale højt over galgebakkens top gennem barndommens land - og kom først helt til os selv da morgenkaffen var klar. Da jeg lidt op ad formiddagen lukkede mine øjne vidste jeg, jeg havde været med til at danne et orkester

Povl Dissing.